|
VELKOMMEN |
|
|
Denne danske hjemmeside vil lade alle interesserede læsere få kendskab til et flertal aspekter omkring Sri Sathya Sai Baba fra Puttaparthi, Indien, som ikke tidligere har været alment kendt. Der findes allerede nu et antal engelsksprogede hjemmesider som er udgivet på Internettet. Der har indtil nu manglet en dansk version. Vi vil efterhånden oversætte så meget som muligt til dansk og beder om overbærenhed med forsinkelsen da alt dette arbejde udføres i vores fritid. Som de fleste læsere sikkert kender til, så er Sai Baba formodentlig den åndelige guru i Indien som har flest tilhængere. Han har desuden et stort antal tilhængere i mere end 100 lande. Hans tilhængere tror på at han har mirakuløse kræfter som gør ham i stand til at manifestere fysiske objekter, udføre healing og genopvække de døde. De tror også at han er allestedsnærværende, almægtig og alvidende. Sai Baba påstår selv dette. Han har de sidste 60 år udgivet sig for at være Gud den Almægtige i fysisk form og påstår også at han er Messias. Han har genemført visse velgørenhedsprojekter i de sidste årtier og mange af hans tilhængere oplever åndelige forvandlinger og lever et inspireret liv.. Hensigten med denne hjemmeside er ikke at diskutere hans åndelige filosofi, den lære han udbreder eller hans velgørenhedsprojekter. Vi vil heller ikke anbefale nogen specifik religion eller tro, ej heller fordømme Sai Baba’s tilhængere. Formålet er at dokumentere de førstehånds oplevelser som et antal langvarige tilhængere af Sai Baba har haft med ham, hvilket kan beskrives som en total modsigelse til hvad Sai Baba udgiver sig for at være. Intentionen er at oplyse læserne om disse personers erfaringer som tilhængere af Sai Baba. Læserne bør derfor selv analysere denne information og danne sig egen opfattelse omkring Sathya Sai Baba. En del af disse oplysninger er temmelig detaljerede og ligefremme i deres natur og vi anbefaler derfor læseren at være forberedt. Vi har gjort alle anstrengelser som er muligt for at bekræfte oplysningerne fra de tidligere tilhængere. En del medie forlag rundt omkring i verden har ligeledes vurderet indholdet på denne hjemmeside er tilstrækkeligt troværdig for at kunne publiceres. Vi takker dig for at du besøger denne side og håber at du kan bruge denne information til oplysning.. Må Sandhed, Retfærdighed og Kærlighed lede os alle. |
|